Skip to content

Efter 3 dage vidste jeg, at jobbet ikke var noget for mig. Alligevel blev jeg 11 år…

Efter 3 dage vidste jeg, at jobbet ikke var noget for mig. Alligevel blev jeg 11 år… (1)-1

Som 25 årig fik jeg det job, som jeg målrettet havde brugt 8 mdr. på at søge. Det var virkelig heldigt, synes både jeg og mine omgivelser. Det passede som fod i hose til lige præcis min faglighed, der var en vis prestige i at arbejde der, og forholdene var super gode, så alt så på papiret virkelig godt ud.

Men efter 3 dage vidste jeg bare, at det IKKE var det rigtige for mig.

Der var ikke noget galt med arbejdet. Jeg lærte en masse nyt, fik spændende opgaver og beskæftigede mig i bund og grund med noget, som jeg godt kunne lide.

Men jeg kunne mærke, at det ikke var den vej jeg skulle med mit liv. Inde i mig, var der en stemme, en mavefornemmelse der HELT tydeligt fortalte mig, at alt var godt, men det var ikke det, jeg skulle med mit liv.

Alligevel skulle der gå 11 år før jeg fik sagt op, og hvorfor så det?

Det er et spørgsmål jeg har stillet mig selv ufattelig mange gange, for det er jo interessant, hvorfor jeg vælger at brænde 21.945 timer af mit liv af på at beskæftige mig med noget, jeg udmærket ved, IKKE er det rigtige for mig.

Plus alle de timer som er gået med frustrationen over ikke at være det rigtige sted i mit liv.

Det er jo svært i nederen øjeblikke ikke at spørge sig selv, hvad man ikke kunne have drevet det til, hvis jeg havde turde reagere på det jeg vidste.

Så HVORFOR gjorde jeg ikke noget?

  • Fordi jeg ikke følte, der var noget bedre alternativ
  • Fordi jeg ikke havde tillid til, at jeg kunne noget andet, som jeg kunne tjene penge på. I hvert fald ikke noget, der ville dække mit behov for ikke at skulle arbejde alt for mange timer.
  • Fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ville, andet end at jeg ville være selvstændig
  • Fordi jeg havde en historik med mig om ikke at have fundet UDDANNELSEN, så hvis jeg ikke engang kunne finde ud af at tage en uddannelse jeg var 100% vild med, hvordan kunne jeg så forvente at få et arbejde jeg var vild med?

Det var jo heller ikke ligefrem noget, jeg gik og skildrede med. Jeg følte egentlig, at det var lidt skamfuldt, at jeg som voksent menneske stadigvæk ikke vidste, hvad jeg ville.

Og burde jeg ikke bare være tilfreds? Hvordan kunne jeg overhovedet tillade mig at ønske mig noget andet?

Der var jo masser andre, som havde det værre end jeg, så hvorfor kunne jeg ikke bare tage mig sammen og så blive glad for det jeg lavede?

Og så var jeg p#sse bange for det med pengene.

Jeg var bange for ikke at kunne tjene penge nok, jeg var bange for ikke at have penge nok, og penge var i det hele taget altid den ultimative showstopper.

Der var så meget som ikke kunne lade sig gøre bare pga. penge…

Men efter 11 år KUNNE jeg ikke længere overhøre den stemme inde i mig, som insisterede på at nu var det altså nok med det der. Så jeg sagde mit arbejde op og startede op som selvstændig.

Desværre tog jeg mit gamle mindset med mig over i mit virke som selvstændig.

  • Jeg var stadigvæk drevet af frygten for om jeg ville kunne tjene penge nok.
  • Jeg havde stadig en svigtende selvtillid omkring at jeg var god nok til at arbejde med det, som jeg havde mest lyst til.
  • Jeg kunne stadigvæk ikke få helt fat om kernen i mit virke, og hvordan jeg skulle få det til at ske.

Pga det elendige mindset endte jeg også med at tage nogle beslutninger, som førte mig på en afvej så stor, at jeg fik sådan en på kassen af livet, så jeg ikke havde andet valg end at vågne op og vælge aktivt at tage mig selv og mit liv seriøst en gang for alle.

Det var en lærestreg, som kostede penge og ar på sjælen.

Den gode nyhed er, at jeg efterfølgende er lykkes med at lande et sted, hvor jeg har en helt grundlæggende følelse af, at bruge min tid og mit liv på en meningsfuld måde, hvor mit liv kontinuerligt blomstrer og bevæger sig i en retning, jeg bare ved, er den rette, og hvor det føles som liv og ikke overlevelse.

Ønsker du at høre mere om, hvordan du også kan gøre det? Følg med her på siden Intuitiv Praktik Direktør Universet, hvor jeg løbende deler ud af mine erfaringer.

Kærligst Maria