Skip to content

Jeg er nødt til at beholde mit arbejde, for de vilkår får jeg ALDRIG igen et andet sted!”

“Jeg er nødt til at beholde mit arbejde, for de vilkår får jeg ALDRIG igen et andet sted!”

Det var i mange år min undskyldning for ikke at skabe mig det liv, som jeg drømte om. Samt en masse andre argumenter, som var styret af tanken om “jamen, jeg er nødt til”.

  • Jeg er nødt til at beholde mit arbejde, for hvad sker der med vores økonomi, hvis jeg skal lave noget andet.
  • Jeg er nødt til at beholde mit arbejde, for jeg kan jo ikke bare sådan lige skifte branche, og kan jeg overhovedet andet?
  • Jeg er nødt til at beholde mit arbejde, for hvordan skal familie logistikken ellers kunne hænge sammen, hvis mine arbejdstider ændrer sig.
  • Jeg er nødt til at beholde mit arbejde, for min mand er arbejdssøgende og har en ustabilt tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det var følelsen af at være indkaldt til en værnepligt i mit eget liv, som så ud til aldrig at få ende, for der dukkede altid mere op, som “jeg var nødt til”.

Men det var 100% selvvalgt….

Ingen havde tvunget mig, ingen havde bedt mig om, at sådan skulle det være, og ingen havde overtalt mig til noget – det var kun mig, som tvang mig.

I dag har jeg valgt en anden tilgang til mit liv.

Og det er ikke en tilgang for alle – det er kun en tilgang for de Aller modigste, for dem der virkelig har bryster af stål.

Det er for dem, som er modige nok til at have tillid, og det har jeg:

  • Jeg har tillid til, at jeg finder en løsning.
  • Jeg har tillid til, at jeg kan mærke, hvad der er bedst for mig.
  • Jeg har tillid til, at jeg faktisk er værdig til et liv på mine præmisser
  • Jeg har tillid til, at livet vil mig det bedste, når jeg rækker ud beder om det og selvfølgelig handler på det.

Hvad med dig? Er du modig nok til at gå med tilliden til livet i stedet for frygten?

Ønsker du inspiration, gode råd og input til, hvordan du samler mod og tillid til at skabe dig et liv på dine præmisser, så følg med på min side Intuitiv Praktik – Direktør Universet, hvor jeg løbende poster om emnet.

Kærligst

Maria Dressel