Skip to content

Hvem er Maria Dressel

Jeg er ærlig men kærlig - ja, jeg ved det lyder en kende plat, men sådan er jeg.

Ærlig Fordi det er min fornemmeste opgave, at sørge for du bliver opmærksom på, hvor du spænder ben for dig selv i forsøget på, at skabe det du drømmer om.

Det kræver, at jeg konfronterer dig med de historier og handlingsmønstre, som ikke tjener dig noget godt, når du vil skabe dig et nyt liv.

Kærlig Ingen har nogensinde lært noget af at blive skældt ud, gjort forkert, eller på anden vis følt sig latterliggjort.

Til trods for det, er vi kvinder desværre ofte rigtig gode til at give os selv nogle ordentlige gok i nødden for stort og småt.

Det skal aflæres, og det sørger jeg får sker på en kærlig måde.

Hvorfor kan jeg hjælpe dig?

Fordi jeg selv har gjort det.

Jeg har skabt mig et liv, som fungerer 100% på mine præmisser, med et arbejdsliv jeg brænder for, og et privatliv jeg er vild med.

Og i tillægs bonus har der indfundet sig en ro i mit sind, som jeg længe har længtes efter.

Men sådan har det ikke altid været.

I mange år var det sådan, at jeg længtes efter mere tid, jeg længtes efter en følelse af meningsfuldhed og dybere forbindelse til, hvad meningen med galskaben var.

Jeg kunne bare ikke få fat om, hvad der bremsede mig. Hvorfor kunne jeg dog ikke se, hvad der skulle til og hvad jeg skulle med livet?

Det har jeg været på en del omveje for at finde ud af, og nogle af de omveje er endda endt i blindgyder, som har kostet en på kassen på økonomisk og privat.

At påtage mig det FULDE ansvar for mit liv, at lade min intuition blive min vejviser og blive opmærksom på mit mønster for, hvor jeg spænder ben for mig selv, det har været hovedingredienserne i at nå i mål med et liv på mine præmisser.

Og jeg kan lære dig, hvordan du gør.

 

Min formelle platform

Jeg trækker også på mine mere formelt tillærte kompetencer.

Min uddannelses baggrund fra ind- og udland er indenfor humaniora, kommunikation, samt international handel og markedsføring.

  • I alt 15 års erfaring fra erhvervslivet i ind- og udland.
  • 10 års erfaring som virksomhedskonsulent med rådgivning af små- og mellemstore virksomheder inden for forretningsudvikling, valg af salgskanaler og etablering af partnerskabs- og udviklingsaftaler.
  • 7 års erfaring som iværksætter.

    Projekter med import og webshop, salg af fysiske produkter, både IT accessories og fødevarer.Pop-up shop med salg af vin & fødevarer.

    Freelancer med speicale i idegenerering omkring salgskanaler, marketingsetups og produktsammensætning.

    Opstart og drift af madsted.